Claudes Planteskole

HjemSortimentBestilling & PriserOmKontakt

ABRIKOS

Hargrand
Hargrand egner sig godt til det danske klima. En højtydende, kraftigt voksende sort, der producerer store rustorangefarvede og saftige frugter. Høsttid er omkring august.

Harcot
Harcot er den mest hårdføre abrikossort i vores sortiment - og dermed den bedst egnede til udplantning på friland i Danmark. Træet giver store, koralrøde, saftige og aromatiske frugter i august. Vi nyder den friskplukket til spisning, men den er også fremragende til marmelade!

Tomcot
Hårdfør abrikos som klarer sig godt i Danmark. Træet bærer store clementinrøde frugter med fast, saftigt og smagfuldt frugtkød. Høsttid er i slutningen af juli til start august.

Sun Rosso
Et mindre træ, med mindre abrikoser og STORT udbytte. Frugterne modner tidligt og smager skønt. Sun Rosso er ideel til drivhus, men kan også få et godt liv på et beskyttet sted med sol og varme.

Orangered
Orangered (også kaldet ferskenabrikos) er en populær abrikossort, der er særligt velegnet til det danske klima på grund af sin robusthed og tidlige modning i juli. Frugterne er store, gyldenorange med en rødlig side, og så er det fast og saftig, sød og let parfumeret. Træet foretrækker solrige og lune forhold, ideelt som espalier.